HISTORIE


Det siges, at hunde med opretstående ører og oprullet eller lige opadrettet hale, lige siden fortiden, har levet som husdyr hos mennesker i Japan.

I lighed med det japanske folk og deres oprindelse, kan hundene også inddeles i 2 typer, en nordlig og en sydlig. Hundene i nord var noget større end hundene i syd. Ud fra dette udvikledes tre forskellige typer.

Hundene som levede sammen med mennesker i områder med gode føde muligheder, blev selvfølgelig størst og udviklede blandt andet en stærk kampvilje: AKITA-INU.

De hunde som levede i bjergområder og dale, blev anvendet som jagthunde. De blev smidige og muskuløse, og jagtinstinktet blev en af de fremtrædende egenskaber. Disse hunde blev mellemstørrelse: KISHU-KEN og SHIKOKU-KEN.

I områder hvor det var småt med større byttedyr, jagede man fugle og småvildt. Dette gav små hunde: SHIBA-INU.

Disse tre typer er grundlaget i dagens japanske hunde. Hunden tilpassede sig urfolkets livsformer og miljø. Denne tilpasning gav dem forskellige kendetegn og endnu i dag er hundene som dengang.

For 60 år siden, fik man øjnene op for SHIBA-INU. Man indså deres sociale betydning som f.eks vagthund. Det var også dengang at organisationen omkring Japansk racehundsforbund begyndte.

I 1928 blev Japans racehundsforbund grundlagt og den første landsomfattende udstilling blev afholdt i 1934. Herefter blev interessen for hunden stor, og efterspørgslen på mindre og mellemstore hunde steg. Snart blev interessen for hunde også spredt til byerne. Omkring 1935 tog næsten alle hunde fra bjergområder præmier på forskellige udstillinger.

De gode tider sluttede med anden verdenskrig. I byerne var det umuligt at have hund, hvilket medførte at gode avlshunde forsvandt, og selv i landsbyerne svandt hundebestanden på grund af føde mangel.

Det lykkedes imidlertid for fanatiske hundeelskere at bevare et mindre antal hunde. Efter krigen var der uro i hele landet. Mange ville have en vagthund. Dette medførte at racehundsforbundet genopstod og JKC blev grundlagt. Hundebestanden var lille, men man bestræbte sig på at finde frem til så mange og gode hunde som muligt til avlsarbejde.

Dagens SHIBA-INU har tilpasset sig godt til nutidens sociale krav. Gennem sin størrelse og karakter er den meget afholdt i Japan. Deres popularitet er øget eksplosivt. Der har aldrig før været så mange SHIBA-FANS som nu. Ved lokale og landsdækkende udstillinger er der i hundredevis af deltagere.